Hjem
>
Skole
>
Bestyrelsen og daglig ledelse
Bestyrelsen og daglig ledelse
Bestyrelsen
Bestyrelsens opgave er at have det økonomiske ansvar over for
undervisningsministeriet, udarbejde overordnede politikker for
skolens virke og aktivt støtte personale og forældre i at bevare og
udvikle Verdens Bedste Skole.
Det sidste år har vi spillet vores rolle ved:
- På de månedlige møder og det årlige seminar at arbejde
med emner, som:
- Diskussion og godkendelse af skolens budget
- Lederens arbejdssituation, inklusive afholdelse af årlig Leder
Udviklings Samtale
- Personalespørgsmål
- Revision og implementering af skolens overordnede politikker,
f.eks. retningslinjer for madordning
- Hjemmesideudvikling og -brug
- Byggeri, nyafsluttede og fremtidig
- Specifikke undervisningsrelaterede spørgsmål, f.eks.
aldersgrænser for viste film og brug af nationale tests
- I mindre udvalg, sparre med leder og lærere angående
emnerne:
- Skolen som livskraftcenter i lokalsamfundet
- Øget brug af motion i skolens hverdag
- Bedre brug af It for forældre, elever og lærere
- Bedring af skolens fysiske rammer gennem organisering og
oprydning
- Forældrehåndbog med information om skolen og vores traditioner
til nye forældre
- Øget brug af forældres og andres faglige kompetencer i
undervisningen
- På det praktiske plan:
- Hjælpe med at lave kaffe og stille borde op til
skolearrangementer
Bestyrelsen består af 7 medlemmer og 2 suppleanter og vi mødes
én aften om måneden samt til et årligt bestyrelsesseminar. Man
binder sig som udgangspunkt for for 1 eller 2 år. Vi har et nært
samarbejde med skolens leder, som deltager i alle vore møder.
Medlemmerne af den nuværende bestyrelse er en god blanding af
forældre til børn i både de yngre og ældre årgange og vi har siddet
der fra 1 til 10 år. Så der er både erfaring og nye ideer i rummet
når vi mødes.
Daglig Ledelse
Den daglige ledelse på Fussingø-egnens Friskole varetages af
skoleleder Annette Jellesen. Den daglige ledelse omfatter
pædagogik, personale og økonomi.
Fundamentet for at lede Fus-Fri kommer dels fra vores formål og
værdigrundlag, dels fra et bilag til ansættelsesaftalen der er
udarbejdet mellem skolen og skolelederen og fra skolens
forretningsorden.
Bilaget og forretningsordenen er dokumenter der konkretiserer
skolens formål og værdigrundlag, så ledelse og undervisning følger
de ideer der er skolens fundament.
Fussingø-Egnens Friskole, Byvejen 8, Sønderbæk, 8920 Randers NV Skole tlf.: 86 45 43 90 / 23 46 86 45 Børnehave tlf.: 23 46 77 54 Vuggestue tlf.: 23 46 77 85 email:aj@fusfriskole.dk