I 1852 i Dalby på Fyn startede Christen Kold den første friskole
- en lang tradition startede. I Danmark har vi nemlig
undervisningspligt - ikke skolepligt. Det er den frihed til at
vælge som vi forældre benytter os af, når vi vælger at sætte vores
børn på friskole.
"Det er frihed til at lege og lære og frihed til at leve og
være"
Friskoler er grundskoler, der kan tilbyde undervisning for børn
fra børnehaveklassen til 10. klasse. Som oftest er friskolerne
opstået som et forældreinitiativ på baggrund af Grundlovens §76,
der fastslår, at vi i Danmark har undervisningspligt og ikke
skolepligt. Friskolerne er dermed et alternativ til folkeskolen og
fungerer under Friskoleloven, der overordnet set bestemmer, at
friskolerne »skal stå mål med undervisningen i folkeskolen«.
I Danmark går friskoletraditionen tilbage til midten af
1800-tallet, hvor især Christen Kold og N.F.S. Grundtvig spiller en
stor rolle som inspiratorer.
I dag afspejler friskolerne en bred vifte af skoler grundlagt på
forskellige religiøse, livs- og værdigrundlag: grundtvig/koldske
friskoler, Rudolf Steiner skoler, muslimske friskoler, Run Hubbard
skoler, adventist skoler, skoler med særligt pædagogisk grundsyn og
mange flere. Skolerne afgør frit, hvilke elever, de vil optage på
skolerne
På Fussingø-Egnens Friskole er vi inspireret af de Grundtvig -
Koldske skoletanker.
Hermed følger der nogle generelle oplysninger om en friskole og
hvordan friskolen er organiseret
En friskole er en anden type skole end folkeskolen. De
væsentligste områder hvor friskolen adskiller sig fra folkeskolen
er, dels skolens organisation, dels mulighederne for planlægningen
af undervisningen.
En friskole består af en forældrekreds og en skolekreds.
Forældrekredsen er dem, der har elever på skolen. Skolekredsen er
baggrund for skolens virke og består af, dels forældrene til
eleverne, dels af personer der føler sig knyttet til skolen og som
er villige til at deltage i skolen økonomiske opretholdelse.
En friskole er en selvejende institution, hvor
generalforsamlingen er den øverste myndighed. Bestyrelsen vælges på
generalforsamlingen, og skal primært bestå af medlemmerne fra
forældrekredsen. Bestyrelsen indstiller en skoleleder til
godkendelse på generalforsamlingen. Skoleleder og bestyrelsen
ansætter skolens øvrige personale.
Grundlæggende forudsætninger for en friskole
I en friskole er friheden en af de mest markante forskelle
relateret til en kommunal skole. Frihed fra statsmagtens opfattelse
af skole og undervisning og frihed til at drive skole på egne
betingelser. Friheden kan opdeles i fem frihedsprincipper, som vil
blive gennemgået i det følgende.
Ideologisk frihed er en grundlæggende
forudsætning for en friskole, da det har sit udspring i
forældreretten og
mindretalsretten. Når skolens formål holder sig inden for
lovens rammer, er der i princippet ingen grænser for, hvad der
undervises i, det medfører, at der er plads til stort set alle
typer skole.
Pædagogisk frihed er nødvendig for at kunne
undervise i den enkelte skoles opfattelse af menneskelivet og
samfundet. Forudsætningen er, at undervisningen skal kunne stå mål
med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det er en meget
åben fortolkning og friskolen har almindeligvis næsten frie hænder
med hensyn til planlægning og afvikling af undervisningens indhold
og tilrettelæggelse. Det er den pædagogiske frihed der er under
pres når f.eks. muslimske friskoler går i yderligheder og laver en
type skole, hvor der udelukkende undervises på arabisk.
Økonomisk frihed vil i realiteten sige, at
friskolen selv kan forvalte det tilskud, den får fra staten. Vil
skolen bruge pengene til en bus og derefter lægge al undervisning
der, hvor de kommer frem, så er det principielt i orden. Der er dog
krav til lærernes aflønning.
Ansættelsesfrihed giver i princippet friskolen
lov til at ansætte hvem de vil til at undervise. Der er ingen krav
til, at det er en uddannet lærer, der skal undervise eleverne. Det
giver også friskolerne mulighed for at give eleverne en
projekt-orienteret undervisning ved at anvende undervisere, der er
eksperter på deres områder.
Ansættelsesfrihed giver endvidere friskolen mulighed for at
sikre sig, at personalet er af samme opfattelse som defineret i
skolens formål (besluttet på skolens generalforsamling) og opstår
der uoverensstemmelse mellem skolen og leder, læreren eller skolens
øvrige personale, er der mulighed for at skille sig af med
vedkommende, der ikke længere kan eller vil tilpasse sig skolens
værdigrundlag. Personen er selvfølgelig beskyttet af de samme
retningslinier som alle andre på arbejdsmarkedet og dermed sikret
en økonomisk kompensation, hvis det kommer så vidt, at vedkommende
bliver uberettiget afskediget.
Elev frihed vil sige, at skolen selv bestemmer,
hvilke elever der skal gå på skolen. Friskolen bestemmer også selv
kriterierne for, hvornår en elev kan bortvises. Endvidere
forudsættes det, at forældrene til eleverne har sat sig ind i
hvilke formål eleverne undervises efter.
Noter:
Forældreretten
Vi har i Danmark lovfæstet undervisningspligt, hvilket betyder
at det er forældrenes pligt at sørge for at børnene bliver
undervist, enten selv (hjemmeundervisning), eller ved at sende dem
i en skole.
Det kaldes med et andet ord for forældreretten.
Forældreretsprincippet blev nedskrevet første gang i den første
skolelov fra 1814.
Forpligtelsen til at sende børnene i skole bortfalder for den,
der selv kan drage omsorg for, at de får undervisning. I den
såkaldte skolefrihedslov fra 1855 blev forældreretten helt
grundfæstet.
Forældreretsprincippet og tiden hvor folket frigjorde sig fra
staten er bland de væsentligste årsager til friskolernes start og
udbredelse i 1800 tallet.
Mindretalsretten
En friskole er en del af det meget danske mindretalsbeskyttelse,
hvor mindre tallet i befolkningen får mulighed for at arbejde med
de ideer og mål, der passer dem bedst, trods det at der er fastlagt
andre overordnede "korrekte" holdninger. I vores tilfælde vil det
konkret betyde at trods det at kommunen besluttede at nedlægge
Sønderbæk skolen, så får vi nu et tilskud til at videreføre en
skole på stedet.
Friskolerne begyndte stort set på samme tid som
andelsbevægelser, brugsforeninger og forsamlingshuse. Folk ville
selv have indflydelse og derfor grundlagde de ovennævnte foreninger
og bevægelser. Her havde medlemmerne indflydelse og dermed tog de i
princippet deres liv i egne hænder. Frigørelsen fra "systemet"
(embedsmænd og eksperter) begyndte i midten af 1800 tallet. Den
første friskole blev lavet af Chresten Kold i Dalby på Fyn i
1852.