|
 Annette Jellesenaj@fusfriskole.dk
Jeg hedder Annette Jellesen. Jeg er skoleleder på
Fussingø-egnens Friskole og leder for vores vuggestue og børnehave.
Jeg har været skoleleder på vores skole siden 2004 og jeg er
stadig rigtig glad for at være her.
Vi er en lille skole hvor faglighed, fællesskab, fantasi,
fordybelse og fortælling er i centrum. Vi tror på, at et godt
værested er et godt lærested, derfor har vi også meget undervisning
på tværs af klasserne, det er med til at skabe tryghed. På vores
skole ved vi, at vi har forskellige styrkeområder, derfor
arbejder vi med dem mange intelligenser, herudover ved vi at børn
lærer forskelligt og det tilgodeser vi med læringsstilene. Alt
dette er med til, at vi rammer børnene der hvor de er og derved
skaber de bedst mulige betingelser for læring og det er jo netop
det, vi er her for.
Privat har jeg fire børn - de to ældste er nu videre -
men ellers har alle gået i skole (- den yngste går i vores
børnehave) der hvor jeg har været skoleleder. Herudover spiller jeg
masser af muisk, studerer ledelse og dyrker
familiefællesskabet
Jeg elsker at cykle, løber fordi det er sundt og går til sport
på vores skole sammen med alle de andre piger fra lokalområdet
:-)
|  Solveig Munk-Jacobsensmj@fusfriskole.dk
Jeg bor i Gjandrup på en lille nedlagt landbrugsejendom, er gift
med Gerhard og vi har fire børn. Rina går i 9. kl. på Klejtrup
Musikefterskole, Reino er i Columbia som udvekslingsstudent, Rudi
er i Kina, hvor han læser et halvt år på et kinesisk universitet og
Randi arbejder som jurist hos Lundbeck i København.
Oprindelig blev Jeg uddannet som revisor og har arbejdet
indenfor det fag og som bogholder i mange år, bl.a. som
selvstændig. Senere begyndte jeg en uddannelse som lærer under
meritordningen.
I år er jeg klasselærer i 1.-2.kl. og har dansk og matematik.
Derudover er jeg med i musik og har fortælling om fredagen som
værkstedsfag.
35% af min tid går på skolens kontor, hvor jeg bl.a. holder
bogholderiet ajour.
I en årrække har jeg siddet i bestyrelsen for folkeskolen
Sønderbækskolen og senere også været i bestyrelsen for
Fussingøegnens Friskole. Jeg har været kasserer i FDf i Ålum og
senere været FDF-leder samme sted. Jeg er medlem af den
Konservative Vælgerforening i Randers og er næstformand der.
Om mandagen har jeg et FDF-hold i Ålum.
| |
|
 Wendy Smits ws@fusfriskole.dk
Jeg bor nær Tindbæk på en landejendom. Jeg elsker naturen og
tager gerne en ridetur i skoven på mine islandske heste, Svala og
Falcon. Tidligere har jeg været konkurrencesvømmer og har dyrket
judo i mange år - nu bliver det mest til cykel-, gå- og løbeture
samt selvfølgelig rideture.
At gå på opdagelse i naturen - både her i Danmark og i andre
lande - er noget, jeg er meget glad for. Jeg elsker at studere
planter, træer, fugle og dyr - og også gerne det liv, der er i
vandet.
Privat er jeg mor til 4 sønner - de tre ældste er for længst
flyttet hjemmefra - kun min yngste, Alexander, bor endnu hjemme.
Han går på skolen - p.t. i 7. klasse.
Som ung tog jeg en HH, hvorefter jeg i en årrække var
selvstændig som ravsliber og sølvsmed. I 1992 blev jeg uddannet
socialpædagog fra Ranum seminarium, og herefter arbejdede jeg i
daginstitutionsområdet som souschef og senere leder af en
børnehave. Efter flytning fra Nordjylland og her til Tindbæk var
jeg i 3½ år ansat i et psykiatrisk bofællesskab for unge
mennesker.
I juni 2007 blev jeg færdig som lærer fra Haderslev Seminarium,
hvor jeg havde dansk og engelsk som linjefag. Straks derefter
startede jeg som lærer her på skolen - hvilket jeg er meget glad
for! Skolens værdigrundlag og størrelse passer mig rigtig godt. Jeg
har gode kollegaer og super dejlige rammer - og bedst af alt -
nogle fantastisk inspirerende, energiske og søde elever!
Jeg er i dette skoleår (2011-2012) klasselærer for 7.-8. klasse,
som jeg underviser i dansk, engelsk, tysk, idræt og vidensfag.
Desuden har jeg engelsk med 3.-4. klasse og tysk med eleverne fra
5.-6. klasse.
|  Gunda Bach Thomadsengbt@fusfriskole.dk
Gunda er i skoleåret 2011/2012 på barsel. Barseln tilbringes på
Grønland hvor hendes mand arbejder som landmåler :)
| |
|
| Lone Kofoedlk@fusfriskole.dk
Jeg hedder Lone Kofoed og er 42 år. Jeg er gift med Christian og
har 3 drenge. Magnus på 16, Lucas på 7 og Ludvig på 3.
Jeg er uddannet pædagog fra Peter Sabroe Seminariet i 1998.
Jeg har været ansat på skolen i 2 1/2 år. Den første tid som
støttelærer og til august skal jeg starte børnehaveklassen op for
anden gang.
Min helt store opgave er at være med til at skabe en god og tryg
start på skolelivet for det enkelte barn og ruste dem fagligt til
næste skoleår.
Jeg glæder mig over mit arbejde i børnehaveklassen og jeg elsker
at finde nye sjove og kreative måder at gøre tingene på.
Jeg er meget bevidst om at komme omkring de forskellige
læringsstile når jeg præsenterer nyt materiale. Vi smager, vi
lugter, vi mærker, vi hopper, vi danser, vi synger, vi læser,
vi skriver, vi fortæller osv. Gennem det prøver jeg at få ramt den
enkeltes måde hvor han/hun bedst kan tillære sig nyt stof.
Jeg glæder mig til endnu et nyt og lærerigt år på vores dejlige
skolen.
| |
|
 Karina Faurschou kf@fusfriskole.dk
Jeg hedder Karina Faurschou og er født i 1976. Jeg er gift med
Christian Faurschou og bosiddende i Læsten på en ejendom. Vi har to
sønner på ni og seks år og en datter på to år. Jeg er uddannet
lærer fra Silkeborg Seminarium i 2003 med liniefagene dansk,
engelsk, tysk og billedkunst. Jeg har været ansat på
Fussingø-egnens Friskole siden august 2004. Jeg er klasselærer i
4.-5. klasse, hvor jeg underviser i dansk, vidensfag, idræt og
engelsk. Derudover underviser jeg i engelsk og tysk i 6.-8. klasse,
samt idræt i 2.-3. klasse. Udover den almindelige undervisning
er jeg skolens souschef.
Ved siden af min lærerprofession arbejder jeg en del i familiens
planteskole og håber på tid til at genoptage min lidenskab for
hestesport. Ellers nyder jeg tid med min familie, og er der en
stille stund griber jeg gerne pensel og palet.
|  Michael Bjerregaard Laursen mbl@fusfriskole.dk
Jeg hedder Michael Bjerregaard Laursen. Jeg er født op opvokset
her på Randers egnen og bor få kilometer fra Sønderbæk. I 2006 blev
jeg ansat på Fussingø-Egnens Friskole som støttelærer.
I dag består mit skema primært af matematik og
vidensfag i de ældste klasser, men jeg breder mig så meget jeg kan.
Jeg er fortsat støttelærer i nogle af lektionerne, jeg har også
fornøjelsen af, at vedligeholde vores EDB på skolen og da jeg
elsker "den gode historie" byder jeg ofte ind på
morgenfortællingerne. Jeg holder også utroligt meget af samarbejdet
med de andre friskoler i området og prøver her at være så aktivt
som muligt.
I min fritid løber jeg meget og er også blevet vild med at
cykle. Så er jeg far til den "dejligste lille pige" Signe som går i
Fussingø-Egnens Børnehave selvfølgelig. Sammen med gode venner er
jeg blevet medejere af nogle Dexter køer som vi hygger os rigtig
meget med.
| |
|
 Annmari Ludvig Andersenaa@fusfriskole.dk
Jeg er 42 år, bosiddende med Sune i Ålum. Vi er dem med huset
med mosaikblomster på væggen. Vi har lidt forskellige dyr i
haven.
Min store interesse er kunst, heriblandt mosaik som jeg hele
tiden udfordrer mig selv med.
Jeg har før haft billedskole for børn og laver det vist igen.
Derudover udbyder jeg kurser for store og små i bl.a. mosaik.
Jeg er uddannet lærer med linjefag i dansk og idræt men har
gennem mine mange år på specialskole undervist i både matematik og
natur og teknik.
| | |
|
 Søren Falcksef@fusfriskole.dk
Jeg hedder Søren, jeg er født 1961 og er uddannet socialpædagog
i Ålborg 1987 og har siden 2006 været ansat på Fussingøegnens
Friskole i Fus Fritteren og som støttepædagog.
Jeg bor på et nedlagt landbrug mellem Tindbæk og Læsten sammen
med min kone Else og vores fire piger.
De tre af mine piger går også på friskolen, Iben i børnehaven,
Karla i 1 - 2 kl. og Tove 7.-8 kl.
Derudover har vi Pernille, der går i 3g på Bjerringbro gymnasium
og Katrine som bor i Ålborg, hvor hun lige har færdiggjort sin
uddannelse som fysioterapeut.
Mine interesser, ud over min familie og skolen, er jagt, heste
og motorcykler.
Derudover forsøger jeg at holde mig i form med Dai-ki-ha ku
(selvforsvar) og løb.
Jeg har tidligere bl.a. arbejdet med unge mennesker med
spastiske lammelser, sommerhusprojekter med drenge med sociale
problemer, og jeg har også arbejdet hjemme med plejebørn.
Venlig hilsen
Søren Falck
|  Orla Lorentsen
Her er så lige et par ord om jeres nye pedel.
Mit navn er Orla Lorentsen.
Jeg bor på en dejlig landejendom som ligger ved Tindbæk .
Jeg er 54 År .
Jeg har 3 børn. Den største som hedder Kasper 27 år, nr. 2 Lærke
16 år og så den lille Annika på 12 år. De har alle gået eller går
på Gudenådalens Friskole så der har jeg været forældre i ca.
15 år heraf 6 år i bestyrelsen.
Jeg er udannet som radio mekanikker og har arbejdet som dette i
over 30 år de fleste som selvstændig.
De seneste år har jeg på grund dårlige indtjenings muligheder i
radio branchen udvidet mine virkeområder. Jeg arbejder således også
som Kommunal rottebekæmper, handy mand, biavler, og nu også som
pedel hos jer.
I min fritid kan jeg godt lide at opholde mig i naturen. Jeg går
på jagt, kikker fugle og planter og kan godt lide at besøge smukke
steder både i Danmark og i udlandet.
Om sommeren sejler jeg kapsejlads i en Folkebåd som ligger
i Hjarbæk.
Jeg kan også lide at bygge/bygge om på mine huse og jeg laver
det meste af det selv.
Jeg er glad for arbejdet som pedel hos jer og er blevet rigtig
godt modtaget af både børn og voksne.
| |
|
 Charlotte D Nielsen
Jeg er en dejlig smuk kvinde fra 1974 nej da jo det er
rigtig.
Jeg er gift med Steffen, som jeg har Cecilie 2002 og Silas 2005
med.
Vi bor på Frisenvold mellem Væth og Værum på et nedlagt landbrug
med den skønneste udsigt over gudenåen.
Jeg er uddannet ernærings assistent i 2001, er udlært på
et plejehjem i Randers kaldet møllevang.
Derefter har jeg været på Amts Sygehuset i diætafdelingen, været
flyver i alle afdelinger i Teknisk skoler i Randers. Jeg har været
i en katine i mange år og tog springet til en vuggestue i randers
og endte så her på fusfri.
Jeg laver fusfri mad på et plan så sundt og varieret så
mulligt, som budgetet tillader og så vidt uden kemiske tiltag. Jeg
står 100 % inde for at smugle så mange grøntsager i børnene, som
muligt. Elsker at snyde dem :):)
Urtekram fra madmor alias Lotte
|