Værdigrundlag

Værdigrundlag Fussingø-Egnens Friskole 

Fussingø-Egnens Friskole er en forældredrevet friskole, som tilbyder undervisning fra børnehaveklasse til og med 8. klasse,

Skolen skal i tæt samarbejde med børnene og deres familier skabe et trygt og udviklende bindeled for det enkelte barn i dets vej fra det lille fællesskab i familien til det større fællesskab i skolen og samfundet.

Skolen arbejder på dette formål ud fra fire overordnede sætninger: 

• En skole hvor børn får lyst til at lære

• En skole hvor børn lærer at tage ansvar for sig selv og sine omgivelser

• En skole der vægter faglighed og fællesskab

• En skole der tager udgangspunkt i det enkelte barn

Disse fire sætninger er alle afhængige af hinanden og skal tænkes som en helhed hvor den enkelte sætning ikke kan stå alene - de skal tænkes i en cyklus hvor handling i den ene har indflydelse på de andre.

De fire sætninger er vores overordnede ramme for skolens undervisning og dagligdag - uddybet forstår vi sætningerne på følgende måde:

En skole hvor børn får lyst til at lære

Det første udgangspunkt for lysten til at lære kan være til stede er : TRYGHED. Tryghed i forhold til læreren, til de voksne og i forhold til de andre børn på skolen.

Der skal eksistere et fællesskab på skolen imellem alle dem der går der - et fællesskab hvor der er respekt for hinanden og struktur i forhold til hvordan det fungerer. I dette fællesskab er det vigtigt med nærvær voksne og børn i mellem.

Det er også vigtigt at de primære behov som søvn, mad og omsorg er dækket ind. Hvis børn ikke har dækket de primære behov er det svært at finde lysten til at lære.

Når disse ovenstående ting er dækket ind er det vores opgave som skole at vække det behov, der hedder: " Lysten til at lære" Dette skal ske ved ROS - OPMUNTRING - OG SEJR.

Vi tror på, at ved tid til fordybelse vokser behovet for lysten til at lære. Vi tror tillige på, at det at dele og fortælle andre om sin læring er en vigtig proces ikke bare for selv at lære, men også for lysten.

På denne måde skaber vi også den sammenhæng i børnenes læring som vi finder så vigtig og betegner som sammenhængspædagogik. Der skal være en mening med det vi lærer.

Børnene skal møde engagerede voksne der vil og har lyst til at undervise og undervisningen skal gerne være afvekslende og fordre de mange intelligenser og repræsentere det de kommer ud for i dagligdagen - her kommer sammenhængspædagogikken igen ind i billedet.

Vi skal tage udgangspunkt i de børn vi har, for skyder vi over mål dræber vi lysten.

Vi skal fordre nysgerrigheden som er et godt udgangspunkt for lyst til at lære.

Den vigtigste kunst i sammenhæng med læring er en forståelse af hvad læring er. Der er både indlæring og læring og der er faglig og social læring. Skolen skal naturligvis dække alle disse definitioner.

I forhold til læringen er en stor grad af medbestemmelse vigtig - vi stiller den overordnede plan men i forlængelsen af den skal vi give mulighed for frirum og undervisningsdifferentiering.

Sidst men ikke mindst skal vi sørge for faglige udfordringer og bevidstheden om at en vis grad af indlæringen er nødvendig for at en læring kan finde sted. Et eksempel på dette kan være de tyske remser, de små tabeller, det at lære at læse og andre grundlæggende ting som er en forudsætning.

En skole hvor børn lærer at tage ansvar for sig selv og sine omgivelser

For at tage ansvar for sig selv og sine omgivelser er det nødvendigt at starte med sig selv. Hvem er jeg og hvad betyder det at tage ansvar for mig selv.

Der vil være stor forskel på hvordan et barn i 1. klasse kan tage ansvar for sig selv og hvordan et barn i 7. klasse kan, derudover er der forskellige børn og derfor også forskellige krav i forhold til ansvar for egen læring. Vi skal hjælpe børnene med redskaberne til ansvaret - et ansvar som omhandler alt immaterielt og materielt.

Det er vigtigt for os at vi adskiller ansvar for sig selv og ansvar for egen læring - vi mener ikke at et barn kan tage ansvar for egen læring MEN det kan tage medansvar. Et eksempel på dette er forståelsen af hvorfor skal jeg lære, hvorfor skal jeg arbejde i klassen selvom læreren ikke er tilstede. Skal jeg lære for samfundets skyld, for mine forældres skyld, for lærernes skyld eller er det for min egen skyld. Igen her kommer sammenhængspædagogikken ind i billedet. Børnene skal kan se en sammenhæng i læringen - vi skal give børnene en forståelse og derved hjælpe dem til at tage et ansvar for sig selv. Skolens voksne skal være såvel barnets med- som modspillere i den proces, hvor undervisningen udvikles fra lærerstyring til deltagerstyring henover skoleårene.

Omgivelserne dækker alt fysisk og menneskeligt. Vi skal give børnene muligheden for at være aktiv i et fællesskab der bygger på de demokratiske spilleregler. Skolen er i sin grundlag et folkeligt initiativ, der styres efter traditionelle danske demokratiske erfaringer, hvor den enkeltes frihed, mindretallets rettigheder og deltagernes ligeværdighed er centrale omdrejningspunkter. Det er en del af det, at tage ansvar for sine omgivelser, at vi lærer at agere i et demokratisk fællesskab. At vi lærer at være sammen med andre i og med respekt for dem de er og det de står for.

Børnene skal efter evner inddrages i beslutninger om egne forhold, og på den måde vokse ind i et fællesskab, der bæres af frihed, ansvar og empati.

Det er vigtigt for os, at vi har en skole hvor vi kan få lov til at være forskellige og at vi har en skole som sætter pris på det den enkelte kan og bruger det i fællesskabet.

Vi skal have en skole der bærer præg af, at vi passer på såvel de fysiske rammer som hinanden alene af den grund at skolen er - vores skole.

En skole der vægter faglighed og fællesskab

Faglighed og fællesskab er to størrelser der komplimenterer hinanden og som langt hen ad vejen ikke er noget uden hinanden. På Fussingø-Egnens Friskole vægter vi både fagligheden og fællesskabet. Vi vil være en skole der vægter fagligheden højt og derved giver børnene de redskaber med i rygsækken som gør at de kan klare sig resten af deres liv - vi skal denne vej rundt være skolen for livet. Netop derfor er fællesskabet en så vigtig del af fagligheden for i livet vil vi være og skule bruge vores faglighed i fællesskaber.

Der er ingen tvivl om, at børnene skal lære såvel at arbejde individuelt som i fællesskaber - netop derfor er vi også en skole der tager udgangspunkt i den enkelte elev. Men fagligheden bliver ofte først implementeret når den deles med andre.

Skolen skal samle børn og voksne i et forpligtende fællesskab om hele skolens virke hvor ligeværdig medleven af såvel børn som voksne tilsammen skaber et fællesskab, som er større end summen af de enkelte dele.

Et eksempel på dette er vores drama som udarbejdes og opføres af hele skolen en gang om året.

At hver enkelt oplever at være en del af et sådant fællesskab, er et centralt mål for Fussingø-Egnens Friskole.

En skole der tager udgangspunkt i det enkelte barn

På Fussingø-Egnens Friskole ønsker vi at tage udgangspunkt i det enkelte barn - ikke forstået på den måde at udgangspunktet altid bliver taget individuelt, men forstået på den måde at det enkelte barn mødes af udfordringer der passer til barnets udvikling såvel fagligt som socialt.

I praksis betyder det, at det der er en succes for et barn ikke nødvendigvis er det for et andet barn - derfor må vi som lærere tage udgangspunkt i barnets styrke og svage sider - understøttet af teorien om de mange intelligenser. Vi skal bruge det der falder barnet let, til at gøre det der er svært, lettere og mere overskueligt.
Det er vigtigt for os, at lære børnene at vi er forskellige - i praksis betyder det, at alle der går i 3. klasse ikke nødvendigvis arbejder i en 3. klasses bog eller med 3. klasses opgaver - måske arbejdes der på 4. klasses niveau i dansk og 2. klasses niveau i matematik og måske er det forskelligt hvilket niveau der arbejdes på afhængigt af typen af opgaver. Det er for os vigtigt at synliggøre, at vi ikke kan forlange det samme af alle børnene ganske simpelt fordi vi er forskellige.

Det er også vigtigt at synliggøre at alle er gode til noget og alle har noget der skal arbejdes med.

Jeg er det jeg er i kraft af det og dem der omgiver mig, vi er ikke noget uden vores omgivelser, uden nogen og noget at spille bold op ad DERFOR er der altid et fællesskab som udgangspunkt inden vi tager udgangspunkt i det enkelte barn - ligesåvel det er de enkelte dele der er med til at forme fællesskabet.